Men hvem skal bygge vejene...

Et ofte forekommende argument når samtalen falder på et statsløst samfund er spørgsmålet om hvem der skal bygge vejene.
Det korte svar til det spørgsmål er naturligvis, at det skal de samme selskaber som gør det idag - sammen med alle andre som ejeren af en given ejendom ønsker skal gøre det.

Men skal vi til at grave lidt i argumentet, er det spørgsmål der reelt set stilles jo ikke hvem der skal bygge dem, de fleste mennesker er jo bekendt med at det ikke er kommunalt ansatte der fysisk bygger vejen, men hvem der skal betale den. For det ser folk jo idag oftest sker fra kommunekassen eller statskassen.

Lad os derfor tage en tur på vejene i ancapistan, for at se hvordan de kan opstå.

Private veje

Det første vi skal have slået fast for vores lille gennemgang her er, at i ancapistan er der ikke noget der hedder offentlig ejendom. Al ejendom er enten ejet eller u-ejet. U-ejet land, har som navnet indikerer, ingen ejer og er derfor åbent for homesteading.
Derfor vil det primært være i relation til ejet ejendom vi skal tage stilling til hvordan sådan noget kan fungere.

Ekspropriation

Idag er vi "vant" til at staten, hvis den ønsker at bygge en vej, rent ud stjæler ejendommen fra de ejere som ligger på dens rute. Så meget for privat ejendomsret i Danmark, for øvrigt.
Kigger vi på hvordan noget sådan skal fungere i ancapistan, vil en vej som skal opføres henover en række ejeres ejendom jo kræve tilsagn fra disse.
Det betyder at den som ønsker at opføre en vej fra punkt A til B må sikre sig retten til at bruge den ejendom. Hvordan det i detaljen vil forløbe er der hundredevis af forskellige muligheder for, men et eksempel kunne være at den som ønsker at opføre vejen, kontakter alle andre ejere på ruten og sikrer sig en option til at købe jorden til vejen.
Derved bliver det muligt for vejselskabet at sikre sig retten til at opføre vejen uden at have købt 99% af jorden for at strande på en enkelt ejer der ikke ønsker at sælge.

Som kommentar til det sidste, og her hvor mange folk accepterer ekspropriation med begrundelse i at et projekt jo ikke skal strande fordi en enkelt person ikke gider sælge, er det kun at sige at det er irrelevant i det store billede. Hvis en ejer undervejs på ruten ikke gider sælge, så kan vi bare bygge udenom dennes ejendom. Det står ikke nedfældet i nogen naturlov at vejen skal ligge på præcis det sted.

Forskellige vejformer

I et samfund hvor staten ikke, via tyveri, betaler for et vejnet vil der være en myriade af forskellige finansieringsformer at finde.
Nedenfor prøver jeg at komme med forslag til hvordan nogle af disse kunne se ud, men i realiteten er det kun fantasien der sætter begrænsningen. For den form du kan komme i tanke om, kan du opføre på din grund. Og kan du finde fodslag for den blandt dine medmennesker, så konstruerer i da bare en vej efter det princip.

Virksomheder

Lad os sige at du ejer en virksomhed, eksempelvis et supermarked ala Kvickly. Du ønsker nu at ekspandere til en ny lokation et andet sted, og du har fundet hvad du mener er det helt rigtige sted at placere den.
Vil du så, som virksomhedsejer, gerne have at dine kunder kan komme frem til din butik? Naturligvis vil du det. Og det er jo ikke meget anderledes end idag egentlig, hvor du som virksomhedsejer gerne vil have at dine kunder kan parkere.

Så ligesom du sørger for at opføre en parkeringsplads, alternativt lejer adgang til parkeringsfaciliteter, ligeså vil virksomheden i dette tilfælde jo sørge for at der opføres en vej frem til en eksisterende, så dine kunder kan komme frem.

Og ligger du som butiksejer i en shopping-gade ala Strøget eller et indkøbscenter ala Fields, så har du sammen med dine andre ejere en økonomisk interesse i at gå sammen om drift, vedligehold og evt. ny-opførelse af disse faciliteter.

Boliger

Hvis vi nu bevæger os over i private boliger, enten ejerboliger eller udlejningsejendomme, så vil der naturligvis også eksistere veje i et sådant scenarie.
Tænk på dig selv og hvor du bor. Ville du bo hvor du bor hvis måden at komme frem til det var at forcere en pløjemark med et bælte-køretøj? De allerfleste vil svare nej til det spørgsmål
Og med det svar, har du også svaret på hvorfor der vil findes veje frem til boligområder. Det vil være i ejernes økonomiske interesse, da det ellers vil gå negativt udover værdien af deres ejendom hvis det ikke er muligt at komme frem til den.

I ny-opførte områder vil det simpelthen være en del af de ting der skal opføres, som det for øvrigt allerede er idag, og i eksisterende områder vil det være op til ejerne i det område at gå sammen om at finansiere opgaven. Til sidstnævnte vil du måske indvende at den slags koster penge, og det er ikke alle der har råd til det, men svaret her er ganske simpelt. Du betaler allerede idag store summer penge til eksempelvis ejendomsskatter, ejendomsværdiskatter samt alt muligt andet mærkeligt. Uden staten eksisterer de ikke, og der vil være flere penge til overs til at betale for den slags.
Og til dem der ikke har råd til den slags, har de formentlig idag heller ikke råd til en ejerbolig generelt og bor derfor til leje hvor ejeren af ejendommen tager sig af den slags.

Udover de veje der vil gå rundt i byen eller området, vil ejerne også sikre sig tilslutning til en større forbindelses-vej, så det bliver muligt at komme ud i verden.

Forbindelses-veje

Det sidste punkt jeg vil dække er forbindelses-veje, altså de veje der dækker større afstande for at binde ting sammen. Ovenfor har vi dækket de små lokale veje der binder byer og virksomheder sammen.
Igen i dette scenarie kan der være en myriade af forskellige løsningsmodeller alt efter hvilke interessenter der påtænker at opføre en vej.
Lad os tage en gennemsnitlig dansk motorvej, forbindelsen mellem København og Aalborg som eksempel. Hvordan ville en sådan en opstå i et samfund hvor staten ikke eksisterer.
Og svaret her er igen ganske simpelt. Den vil opstå som følge af økonomiske interesser. Det vil den fordi folk gerne vil kunne forflytte sig mellem byer, eksempelvis for at besøge familie og venner, lave forretning, tage på ferie, transportere varer med videre.
Derfor vil en virksomhed have en økonomisk interesse i at opføre en vej der binder byerne sammen, og samtidig undervejs sørger for at den bliver forbundet til andre knudepunkter, såsom Køge, Ringsted, Sorø, Slagelse, Korsør, Nyborg, Odense, Middelfart, Fredericia og du kan selv fortsætte rækken. For jo flere bilister på vejen, jo større indtjening for vejselskabet der sælger adgangen til vejen.

Et andet eksempel kunne være landevejen mellem Middelfart og Nyborg. Da ovenstående motorvej jo ikke kan tage alle de forskellige mindre byer med undervejs vil der også være en interesse i at opføre veje der forbandt dem til de større veje. Eller til de større byer, hvor eksempelvis virksomhederne kunne sponsorere sådanne veje for simpelt at øge deres kundegrundlag.
Derudover vil sådan en vej også tjene som en konkurrence-faktor for at ovenstående eksempel med motorvejen ikke bliver for grådig, for så kan bilisten bare vælge en anden vej.

Opsummering

Som gennemgået ovenfor er opførsel, drift og vedligehold af veje bestemt muligt og tæt på garanteret i et statsløst samfund.
For folk ønsker at forflytte sig, virksomheder ønsker at handle med sine kunder, ejere af ejendomme ønsker maksimal effekt af disse og derved opnår vi en effekt hvor der opstår økonomiske interesser i at opfylde disse behov. Derudover skal vi nok også forvente bedre vejkvalitet. For, modsat til staten, ved en privat virksomhed godt hvad konsekvensen af at spare på vedligehold er...

Som slut-bemærkning er spørgsmålet så også hvor længe veje i et statsløst samfund forbliver relevante. For uden staten til at begrænse forskning i nye idéer, hvem siger vi ikke ville have haft flyvende biler allerede nu...?