Afgiftsnedsættelsen medførte, at udgifterne næsten oversteg indtægterne. Mens der efter 1838 var færre midler til den nødvendige opmudring, så havde købet af to nye maskiner før 1838 fortæret de ressourcer, som kunne anvendes til istandsættelse, vedligeholdelse og forbedring. Det store finansieringspres til trods var lån fortsat ingen aktuel mulighed. Til trods for endnu en afgiftsnedsættelse i 1842 blev økonomien bedre i 1840´erne.
Efter at de nye muddermaskiner havde genetableret dybden på seks en halv fod i åen og otte fod ved Oreby, indledtes arbejdet med at uddybe sejlløbet med nok en fod for at stimulere skibsfarten og handelen. De hånddrevne muddermaskiner havde dog nået deres grænse i Sakskøbing. De kunne opmudre til en dybde på otte-ni fod, men af hensyn til de stadigt større skibe foreslog Leth i 1847 renden mellem Oreby skibsbro og reden opmudret til ti fod.
En dampmuddermaskine kunne ifølge Leths beregninger udføre arbejdet på 150 arbejdsdage, men havnekassen kunne ikke udrede den samlede udgift på ca. 10.500 rigsbankdaler. Frem for at optage et større lån besluttede havnekommissionen i 1848 at vedligeholde dybden på otte-ni fod ved Oreby og seks-syv en halv fod i åen. Hertil anvendtes de næste ti år 700-1.300 rigsbankdaler årligt. I 1858 fastslog havnekommissionen dog, at det var utilfredsstillende at bruge så mange penge på at vedligeholde et utidssvarende sejlløb. Ikke blot var det dyrt at anløbe Sakskøbing tolddistrikt, større skibe måtte forhale ud på reden for at blive fuldt lastet.
Uddybning af sejlrenden
Uddybning af renden ville give skibsfarten et betydeligt opsving, fordi ulemperne ved handel på købstaden ville blive mindre. Derfor var opmudringen "et af livsspørgsmålene for denne bys velfærd". Med henblik på at opmudre renden mellem skibsbro og reden til 12 fod ønskede kommissionen derfor at anskaffe en dampmuddermaskine på seks hk. Til købet anvendtes ikke alene al opsparet kapital, havnekassen blev også gældsat for 3.ooo rigsbankdaler. Det viste sig dog hurtigt nødvendigt at forøge gælden med yderligere 5.ooo rigsbankdaler til anskaffelse af fire mudderpramme og til sikring af driftskapitalen.
De årlige driftsudgifter til dampmuddermaskinen, der arbejdede syv måneder mellem Oreby og reden, og til en hånddreven muddermaskine, der vedligeholdt vanddybden i åen, var ca. 3.ooo rigsbankdaler, hvilket var en anelse mere end de årlige indtægter. Den vedvarende tilsanding bevirkede, at det ikke lykkedes at skaffe en dybde mellem skibsbroen og reden på mere end ti fod. Derimod øgedes dybden i åen til syv-otte fod.
