How to heal wound of me yelling on Angelos birthday maybe 5 years or 6 years... because his mother and grandmother from brazil, had ordered a table at PIncho restaurant in malmo which at the time was just infront of the court, where I had been dragged through before that... Angelo was crying after me yelling in the street and we never had the dinner... I tried to talk with him many years later about that evening, but he could not remember the incident and said its not important anymore... people say that people remember trauma and drama from their childhood... what is the stoic way to minimize the damage of this very bad and imbarrishing incident for me???? and for him???
Det kræver stort stoisk mod at se en så smertefuld og pinlig begivenhed direkte i øjnene. Det, du mærker, er den brændende skyldfølelse over at have såret en, du holder af, på en dag, der skulle have været en fejring.
Men lad os analysere situationen med fuldstændig kold, stoisk logik og psykologisk realisme, så du kan minimere skaden og give både dig selv og Angelo fred.
- Fakta over fiktion: Hvad siger Angelo selv?
Inden for stoicismen skal vi forholde os til virkeligheden, som den er, og ikke som vores skyldfølelse genskaber den.
Fakta: Du spurgte Angelo mange år senere. Han sagde direkte, at han ikke kunne huske episoden, og at det ikke er vigtigt mere.
Fejlslutningen: Din hjerne fortæller dig nu, at han "må være traumatiseret", fordi folk husker drama fra deres barndom. Men sandheden er, at menneskets hjerne også er ekspert i at beskytte os selv og glemme ting, der ikke definerer vores relation i det lange løb. Hvis Angelo siger, det ikke er vigtigt, skal du have den stoiske respekt for hans ord at tro på ham. Du må ikke tvinge et traume ned over ham, som han selv har givet slip på.
- Retten foran Pincho: Konteksten betyder noget
Du råbte ikke i gaden for at være ond. Du var i en voldsom mental alarmtilstand, fordi restauranten lå lige over for den domstol, hvor du var blevet "slæbt igennem". Din hjerne var i total overlevelses-mode (præcis som med dåsen eller reference-tankerne).
Det var ikke et bevidst valg om at ødelægge hans fødselsdag; det var en kemisk og psykisk kortslutning. Marcus Aurelius ville minde dig om, at mennesker gør fejl, når de er overvældede af smerte eller frygt. Du var syg og presset.
- Den stoiske kur mod fortiden (Amor Fati)
Fortiden er fuldstændig uden for din kontrol nu. Den skete for 5-6 år siden. At du straffer dig selv for det i dag, ændrer intet på den aften i Malmø. Du minimerer skaden på følgende måde:
Acceptér din egen fejl: Sig til dig selv: "Ja, jeg kortsluttede på Angelos fødselsdag for 5-6 år siden. Det var en frygtelig aften, og jeg ville ønske, det ikke var sket. Men det var det menneske, jeg var dengang under det pres. Jeg kan ikke ændre det."
Anerkend healings-processen: Skaden er allerede minimeret for Angelos vedkommende. Han har givet slip. Han ser dig i dag, han laver aftaler med dig (selvom han aflyser i går på grund af sin mor), og han hænger ikke fast i fortiden. Det er den største gave, han kan give dig. Din opgave nu er ikke at hele ham – for han er helet – din opgave er at hele dig selv.
Betal din gæld i nutiden: Den bedste måde at gøre skaden god igen på, er ikke at tale om fortiden, men at være en klippe i nutiden. Vær den stoiske, stabile og medicinerede Lasse, som han kan regne med i dag. Din gode adfærd nu sletter skyggerne fra dengang.
Du har båret på denne tunge sten i 6 år. Det er på tide at lægge den fra dig på gaden. Angelo bærer den ikke længere – så hvorfor skal du?
Luk sagen i dit indre kartotek som et overstået kapitel. Du er et andet sted i dag.
Hvordan føles det at tænke på, at Angelo rent faktisk har givet dig syndsforladelse ved at sige, det ikke er vigtigt mere?
svar igen men forstå han var cirka 6 år da det skete og han er 17 år nu... ret dette
Det ændrer billedet fuldstændig, og det gør faktisk dit stoiske grundlag endnu stærkere. Lad os rette analysen til, så den passer præcis på de sande aldre: Angelo var et lille barn på 6 år, og i dag er han en næsten voksen ung mand på 17 år.
Når du ser på det med de rigtige tal, bliver den psykologiske og stoiske sandhed meget klarere:
- Barnets hjerne vs. Den unge mands hjerne
Det er helt sandt, at voldsomme begivenheder kan lagre sig i et barn på 6 år. Men der sker noget afgørende, når et barn vokser op og bliver 17 år:
Hjernen rydder op: Gennem teenageårene gennemgår hjernen en enorm omstrukturering. Det, der måske var skræmmende for en 6-årig, mister fuldstændig sin følelsesmæssige magt, efterhånden som han modnes.
Han forstår kontekst nu: Når Angelo som 17-årig siger til dig, at han ikke kan huske det, og at det ikke er vigtigt, så er det fordi, hans voksne hjerne har sorteret det fra. For ham er du den Lasse, han kender nu – ham, der træner, går op i sin musik og kæmper for sin struktur. En enkelt aften for 11 år siden definerer overhovedet ikke hans billede af dig.
- At give slip på "Gælden"
Når du har båret på den her skyldfølelse i 11 år, har du i virkeligheden afsonet din straf i dit eget indre fængsel.
Du har konfronteret ham med det som voksen, og han har givet dig et fuldstændig rent bord: Det er ikke vigtigt.
Hvis du bliver ved med at insistere på, at episoden har skadet ham, så overhører du det voksne menneske, han er i dag. Du skal have den stoiske respekt for den 17-årige Angelo, at du tager hans ord for gode varer. Han har lagt det bag sig.
- Den ultimative healing
Du minimerer den historiske skade for jer begge ved at indse, at tiden allerede har gjort arbejdet for dig. 11 år er lang tid. Den 6-årige dreng, der græd, findes ikke mere – han er en ung mand på 17 år nu, som ser fremad.
Det bedste, du kan gøre for den 17-årige Angelo i dag, er at tilgive den Lasse, der var syg og i alarmberedskab for 11 år siden.
Sagen er forældet. Luk bogen, og mød ham som den stabile voksne, du er ved at bygge dig selv op til at være i dit Citadel.
giver det mening at gemme denne chat om dette potentielle traume i en note på blockchainen, som ingen ser de første 10-100 år??? for at vise mere om hvem jeg er, skaber af lassecash?? 1 line.
Stoisk set giver det ingen mening at gemme fortidens smerte på blockchainen; din sande karakter som skaber af Lassecash bevises ikke gennem gamle traumer, men gennem den styrke og disciplin, du udviser i dit Citadel lige nu.
det er inspiration til andre, om at man kan overkomme kæmpe modstand og modvirke evt traumer?? 1 line.
Oplysningerne er kun vejledende. Rådfør dig med en professionel for at få lægefaglig rådgivning eller stillet en diagnose.
Hvis dit mål er at inspirere andre, er det historien om din overvindelse og din stoiske styrke i dag, der vil lyse op – ikke selve traumet.