Vidste du godt at USA's føderale statsgæld er kortsigtet?
Faktisk er den gennemsnitlige løbetid for deres tæt på $20.000 mia store gæld kun ca. 4 år [1].
En af grundene til at dette er sket, er, at renten på statsobligationer med kort løbetid typisk er lavere end for statsobligationer med lang løbetid.
Det har haft den fordel for USA's føderale regering, at den samlede rentebetaling på statsgælden har kunne holde sig på ca. $350-400 mia per år i mange år [1] - og det til trods for at USA's statsgæld under Obama blev næsten fordoblet fra ca $10.000 mia i 2008 til nu tæt på $20.000 mia.
Tak til Pixabay for billedet
Normalt plejer det jo at være sådan, at når en gæld fordobles, så plejer den samlede rentebetaling som regel også at stige. Men her har en ændring fra langsigtede til kortsigtede statsobligationer kunne forhindre dette fordi renten på gælden som en procentsats er faldet.
De samlede skatteindtægter for USA's føderale regering svinger lidt alt efter kilde, men ligger på ca $3.000 mia per år, så for øjeblikket spiser renterne på statsgælden mere end 10% af de samlede skatteindtægter[2].
Så renterne spiser som sagt allerdede en stor andel af de samlede skatteindtægter, og når gældens løbetid kun er på ca. 4 år, så gør det USA's føderale regering økonomisk meget sårbar overfor selv små rentestigninger.
For hvis løbetiden i gennemsnit er ca. 4 år, så betyder det at ca. 1/4 = 0,25 = 25% af USAs føderale statsgæld skal refinansieres hvert år. 25% af ca. $20.000 mia er ca. $5.000 mia. Dertil skal lægges underskuddet på statsbudgettet og for det seneste regnskabår have USA's føderale regering et overforbrug og dermed et underskud på ca. $550 mia.
Så samlet for 2015/2016 har USA's føderale regering skulle (re)finansiere gæld for ca. $5.500 mia. Eller sagt på en anden måde, så har USA brug for at kunne betale gammel gæld, ved at optage ny gæld. Gælden på VISA kortet betales ved at overtrække på Mastercard.
Det er et enormt beløb der skal refinansieres hvert år, og hvis USA's føderale regering skal kunne vedblive at kunne finansiere rentebetalingen på statsgælden, og at denne ikke pludselig kommer til at spise en langt større andel af de samlede skatteindtægter, så skal renten på deres statsgæld forblive kunstigt lav.
Derfor er udmeldingen fra USA's centralbankchef Janet Yellen, som er gengivet i en artikel i Børsen, at Federal Reserve forventer at hæve renten igen (formodenligt med yderligere 0,25% point til samlet ca. 0,75%) senere her i marts 2017 ikke nødvendigvis godt nyt. For når USA's centralbank hæver renten, så følger resten af markedet typisk med op kort efter, og det kan betyde. at renten på USA's statsgæld ligeledes bliver presset op.
Og her skal vi ligeledes været opmærksomme på at USA's centralbank officielt er stoppet med deres opkøbsprogrammer af USA's statsobligationer tilbage i slutningen af 2014 [3]. Disse opkøbsprogrammer blev kaldt Quantitative Easing (QE) og skabte en kunstig efterspørgsel efter USA's statsobligationer, der var med til at holde prisen på statsobligationerne kunstigt højt og dermed rentebetalingen kunstigt lavt.
Det eneste Federal Reserve fortsat officielt gør set i forhold til QE, er, at de af USA's statsobligationer de p.t. har i deres portefølje og som udløber, her tager Federal Reserve hele betalingen (inklusive renterne) for de udløbne statsobligationer og geninvesterer det hele igen i nye statsobligationer.
Om Federal Reserve og/eller Exchange Stabilization Fund (ESF) (som er en enhed under USA's finansministerium) bruger deres enorme økonomiske resourcer til at holde QE kørende, nu så blot "under bordet", er der kraftige formodninger om, og det vil i så fald kunne være med til at fortsætte med at holde renterne kunstigt lave på netop USA's statsobligationer i lang tid endnu.
USA's føderale regering kan nemlig ikke tåle høje rentestigninger på kort tid, fordi deres statsgæld har så kort en løbetid, for de risikerer at den samlede rentebetaling på den føderale statsgæld bliver så høj, at den spiser så stor en andel af de samlede skatteindtægter, at USA's føderale regering ikke længere kan holde den økonomiske skrue i vandet.
